Hven

Kr. Himmelfartsferien startede tidligt for Helge. Allerede onsdag aften ved syv-tiden stævnede vi ud. Vi havde oprindeligt tænkt på at sejle til Flakfortet og bruge det som trædesten til Hven. Men efter at have sejlet godt derudaf måtte vi konstatere, at vinden lå bedre til Taarbæk, som i øvrigt også ligger meget bedre til Hven, som var turens mål. Vi hang ellers mere end godt på vores nye nabobåd, en Bavaria 33 Cruiser, fra 2006, som også var på vej mod Flakfortet.

Vinden var ca. 7 m/s fra øst, og det gav en del bølger og høj fart. Men en L23 bjærgrer sig fint, og yngste besætningsmedlem, herefter matrosen, håndterede det fint. For 5,5 - 6 knobs hastighed indfangede vi en hornfisk i det blink med silkekrog, styrmanden altid har ude. Det var rart at se, at fiskene kan hænge på i farten uden at falde af. Vi har haft en del bid i løbet af sæsonen, men uden fisk. Fiskestangen sidder i en holder, jeg monterede tidligere på sæsonen på agterpulpitten. 

Fisken blev behørigt aflivet i styrmandens kill frenzi. Matrosen fandt det hele meget spændende. Særligt aflivningen og cockpittets rødfarvning krævede en del forklaring fra Helges officerer. Fisken blev stegt af skipperen og tilberedt af styrmanden, da vi ankom til Hven dagen efter.

Men først ankom vi til Taarbæk havn kort før soldnedgang. Taarbæk er en hyggelig lille havn, og folk var flinke til at pege os i retning af en ledig plads og tage mod fortøjninger. Der var masser af liv på havnen i form af børn og unge, der legede med vand. Kun fem sømil fra vores hjemhavn på Christianshavn, og dialekten er markant anderledes. I den hyggelige havn lå et par spækhuggere, IF'ere og en H-båd. Af lidt større både kan nævnes BB10'er, Luffe 37 og en Ylva. Man finder ikke mange Bavaria'er og Benetau'er i denne havn. Jeg overlader til læseren at drage sine egne konklusioner om havnen og dens brugeres stil.

Hyggelig havn, Taarbæk

Efter en nats søvn gik vi en tur i Dyrehaven, provianterede og drog mod Bäckviken på den skønne ø, Hven. Det gik forrygende for bidevind indtil vi nåede Hvens sydspids, hvor vinden næsten lagde sig, og vi startede jerngenuaen. Selv om vi var der ved 12-tiden, var moleræset allerede i gang uden for havnen, hvor to både fra svenskesiden var på vej. Vi var klart tættest på indsejlingen, men de to andre fyrede max op for deres motorer, så da de ankom samme tid som os, og da vi skulle vige, kom vi sidst ind. Altså. Nå, men der var nu plads i havnen til alle. Det lykkedes os ikke at finde havnekontoret, men havnefogeden kom forbi ved syvtiden og indkrævede beskedne 100 SEK for 'ett dygn'.

Øen er fantastisk, men der er ikke de store indkøbsmuligheder. Ikke fra østsiden i hvert fald. Der er masser af caféer, men de lukker alle kl. 17. På samme måde med iskioskerne. Men et gedeosteri havde åbent til 17.30, så aftensmaden stod på gedeost på knækbrød. Frokosten bestod naturligvis af stegt hornfisk.

Hygge i havnen

Kalechen var oppe for første gang siden overdragelsen i Stege for to måneder siden

 Da vi skulle hjem til Christianshavn dagen efter, havde vinden løjet, men var dog god nok til sejllads for sejl. Inden ankomsten til Christanshavn to en halv time senere var det blæst op til 6-7 m/s, men denne gang fra vest, så næsten ingen bølger.

Matrosen fik lov at styre for motor i stille vejr

Gæsteflaget blev behørigt luftet. Øverste sejlpind trænger til 'tapering'

Til mine trofaste læsere, som har undret sig over, om Helge slet ikke har været ude at sejle siden sidste opdatering, kan jeg berolige: Helge har været ude hele tre gange i mellemtiden. En tur uden sin vante skipper, en tur i 8 m/s med en god ven og hele den sædvanlige besætning og en tur med matrosens mormor og mormorfar.

Findes der en café i Danmark med bedre udsigt?

På havnerundfart i en af de mange kroge til husbåde på Refshaleøen

Trekroner 3

Trekroner. Tredie gang på lidt over en uge. Om jeg begriber, hvorfor der ikke er flere mennesker der. Lokale christianshavnere tager gerne en fridag fra feststemningen i det gode vejr på Christianshavn, Norges fejring af 200 året for opløsningen af den dansk-norske union og demonstration på Christiania og alle de endagsturister der følger med.

Trekroner ligger, som Christianshavn, i København K. Men er i endnu højere grad en historisk og kulturel perle. Og så er der, foreløbig i hvert fald, meget stille. Cafélivet på Christianshavn er naturligvis rigere, om end det ikke det ikke kan måle sig med Vesterbros bedste caféer. Men Trekroner har én café. Og den er ret god, med et lille men godt udvalg til rimelige priser og med en fantastisk udsigt:

Indsejlingen til Trekroner er altid hyggelig. Når man anduver en havn, ser man ofte efter alle masterne, for at se, hvor man kan lægge sig, og om der mon er flere eller færre skibe end sædvanlig

Men på trods af, at dagen i dag var den med uden sammenligning flest både på vandet i år, så havde ingen andre lagt vejen forbi

Bådene ved broen ved siden af Helges tilhører forpagteren og caféen.

Inden afsejling bliver matrosen instrueret i hornfiskefangstens ædle kunst, inden kursen går mod ankerpladsen, hvor vi skal fiske

Sejladsen til ankerpladsen forløb problemfrit og vi fik testet fattigmandsselstyreren og ankeret for første gang. vi fik også afprøvet et nymonteret Cunninghamhal. Sammen med det, bomudhalet og agterstagsstrammeren lykkedes det at få fladet storsejlet bedre ud. Jeg er dog stadig af den overbevisning, at Helge kunne bruge et nyere sejl. Jaja, vi er tursejlere, så det haster ikke.

Jeg har dog undersøgt markedet en smule. Brugtmarkedet for L23-storsejl, altså. L23 har en stor fordel i at være en klassebåd med et aktivt kapsejlerfelt. En af fordelene er billige let brugte sejl. Der er dog den udfordring, at tursejlere foretrækker storsejl med slæder, hvorimod kapsejlere foretrækker storsejl med tovværksforlig.

For at montere et tovværksforlig skal man bruge et beslag som det til venstre i billedet herunder

Den anden dims er et specialfremstillet værktøj til adskillelse af en easykick. Jeg samlede begge stumper op i weekenden hos sælger, da jeg var nede for at hente bådstativet.

Tovværksforligsbeslaget får jeg nok ikke brug for, før båden skal sælges. Men sælger mente, at easykick'en skal adskilles og have skiftet tovværk hver 7.-8. år.

Til de af mine læsere, der har savnet opdatering på, hvordan det mon er gået Fyrskib nr. X, siden det sank for et par uger siden, for at blive hævet en uge senere, ja, til dem er der denne opdatering

Som det ses, arbejdes der nu for første gang i årevis på at udbedre skibet. Til mine læsere fra DR: Se så lige at få fjernet den reklame.

Trekroner 2

Anden dag i træk på Trekroner. Et meget undervurderet sted.

Familien og jeg tog tidligt afsted lørdag, for at spise på den lille café der ligger derude. Igen var vi de eneste på øen. Jeg faldt i snak med forpagteren, som fortalte mig, at anløb ganske rigtigt er gratis. Derfor gider de ikke reklamere. Overnatning er ikke tilladt.

Jeg fik taget nogle fantastiske billeder. Desværre forsvandt telefonen i havets dyb, da jeg ville fotografere et vikingeskib for sejl.

Efter Trekroner sejlede vi et smut op ad kysten, hvor vi var vidne til en kapsejlads, fik lavet mand over bord (kun øvelse) et par gange, og yngste besætningsmedlem fik gennemtestet de latrinære forhold.

Trekroner

Dagens tur skulle have været hygge i havnen med cola og en enkelt pils fra Helges køleboks. Særligt henset til vejret, som mest var til hygge i Kanalen.

Dagens gæst var sejler som barn, og ville ikke lade sig nøje med det, så på trods af, at han mildt sagt ikke var påklædt til vejret, overtalte han mig til en tur for motor til Trekroner.

Trekroner er stærkt undervurderet. Vi var der alene og gratis. Et historisk og meget velholdt sted. Der var også en lille café, som jeg ikke var klar over om var åben eller ej. Eneste selskab var en turbåd, der spurgte, om vi ville med.

For at få lidt sejleragtigt ud af turen krydsede vi for krydsfok og storsejl tilbage mod Christianshavn. I regnvejr. Det var første gang jeg havde fokken oppe. Det var en fornøjelse at sejle med den. Den har dog hverken nål eller sejlmærke.

Mine trofaste læsere vil vide, at Fyrskib nr. X i søndags stod på havets bund ud for Refshaleøen. Da jeg kom forbi i dag, var skibet blevet hævet igen.

Flakfortet 3

Dagens tur var tredie weekend i træk på Flakfortet. Som altid et dejligt besøg, selv om personalet på stedet har fundet ud af, at årets takst for små både faktisk er de 100 kroner for et anløb, som det fremgår af hjemmesiden, og ikke de kun 80 vi har givet de sidste to gange.
 
Der var en blid halvvind på omkring 5 m/s på udturen. På hjemturen var vinden blæst op og vendt en smule, så vi fik en lidt hårdere sejlads for bidevind. Det var en dejlig tur med god fart begge veje.

Turen ud gennem Københavns havn er en smuk tur. Desværre var et velkendt skib ikke længere helt sig selv. Normalt plejer dette skib at møde os lige inden udsejlingen gennem Lynetteløbet

Skibet er Fyrskib nr. X og billederne ovenfor er taget fra denne hjemmeside, hvor man også kan læse en del af fyrskibets historie. Billederne er fra 2008, og i sidste uge, da jeg passerede skibet sidst, var det i betydelig dårligere stand end på billederne herover. For de af mine læsere uden de store engelskkundskaber kan jeg oplyse, at skibet har tjent som fyrskib i knap 100 år på forskellige danske stationer. I en periode fra 1997 til 2008 var skibet i England, hvor det var restaurantsskib. Siden har det ligget ved Refshaleøen i København. Hver gang jeg har passeret det, har det slået mig, at der var gjort meget ud af fyrets restaurering, hvorimod skroget var i dårligere stand. Det var derfor med vemod, men ikke stor overraskelse, at dette sørgelige syn mødte os til formiddag

I baggrunden ses selv samme 65 fods yacht som på billedet over fra 2008. der ses også en reklame for melodi grand prix-finalen, der skal afholdes her næste weekend.

For nylig monterede jeg på stærk opfordring in fiskestangsholder på agterpupilten. Så her i sæsonen sejler vi nu næsten altid med hornfiskesilkekrogen ude. I dag var der bid, men fisken undslap, inden vi fik den halet ind.

På vej tilbage gennem Københavns havn mødte vi ud for Operaen Skonnerten Halmø, som for nyligt er blevet restaureret.

Benzinlugt i kahytten

Lugten af benzin i kahytten er et problem, der plager mange tursejlere for påhængsmotor. Den herre der solgte mig det gode skib Helge, havde flere idéer til at løse det problem. Nogle af dem havde han realiseret, andre var bare idéer, som jeg fik med i købet.

Benzin lugter forfærdeligt, og er lugten først i bådens kistebænk, kommer den også ind i kahytten. Man kan derfor arbejde på enten at adskille kistebænk/cockpitdørk-området fra kahytten, eller på at sørge for at lugten ikke kommer i kistebænken til at starte med.

Et klassisk 'setup' er, at man i kistebænken har en dunk forbundet til motoren og en eller flere reservedunke, som man fylder fra via en tragt. Den løsning har jeg afprøvet i min Albin Viggen. Med den løsning er garanti for at som minimum tragten ligger og lugter. Oftest spilder man også på tankene og der, hvor man hælder.

Derfor har Helge, i stedet for reservedunke, en ekstra dunk, der kan forbindes direkte til motoren

Begge dunke står i bb kistebænk spændt fast til bunden med de gule bånd, der ses på billedet. Bliver en dunk tom, skifter man til den anden. Alternativt, og bedre, sørger man for altid at være koblet til en fuld tank. Så kan man fylde to halvtomme tanke op, når man kommer forbi en tankstation. Båden kan sejle 100 sømil på de 24 liter benzin, der kan være i tankene. Selve motoren og dens montering er grundigt beskrevet her.

Mens man sejler, skal en lille trykudligningsventil på tankens påfyldningshul være åben. Det er en kilde til benzindampe. Helges sidste ejer løste den del af benzinlugtsproblemet ved at montere en tættilsluttende udluftningshætte

Udluftningshætten er ført op til en ventil på ydersiden af cockpittet

Selvfølgelig bør man altid aftørre sine tanke, inden man placerer dem i kistebænken. Man det kan jo glemmes, ligesom man kan spilde lidt fra slangen, når man skifter den fra tank til tank. For at overskydende benzin ikke skal løbe ned og suges ind i kistebænksbunden af træ, har jeg placeret en drypbakke under hver tank

Er man trods alle anstrengelser ramt af lugten, gælder det om at finde kilden til lugten og få den stoppet. Dernæst lufter man ud. Jo mere jo bedre. Lugten fra kistebænken kan normalt kun komme ud gennem kahytten. Men åbner man kistebænke, stikskot, skydeluge og forluge, kan man hurtigt slippe af med den. Især hvis båden sejler imens.

Sælger havde barslet med idéen om at placere en ståltank under dørken henne ved agterspejlet. Jeg kan lide idéen, for den vil nok kunne eliminere benzinlugten totalt og samtidg skabe mere plads i de altid pressede kistebænke. Men selvom der er meget uudnyttet plads under dørken, så er der ikke mange muligheder for at få en tank skubbet derind. Men måske finder jeg en dag en passende tank.