Sommertogt 2015, 15. etape: Nekselø - Gilleleje

Hvor længe har tiden stået stille? Det føles som kun et øjeblik. Fra Nekseløs sydside.

L23 D33 Mini.

 Da jeg vågnede om morgenen til lyden af færgen og dens ensomme passager, så jeg at den ankerligger, jeg passerede ved de for mig usynlige bøjer om natten var ingen ringere end D33 Mini som sejles af en anden, eller skulle jeg måske skrive den anden, L23-blogger. Vi har korresponderet på mail tidligere, så jeg så frem til mødet mellem disse to eneste turister på Nekselø. Desværre gjorde de klart skib og sejlede ud i Sejerø bugt, mens jeg skulle på opdagelse på Nekselø.

Her forsvinder Mini i horisonten.

Nekselø har to afmærkede gangstier til de få turister, der skulle forvilde sig herover. Jeg mødte faktisk nogle få andre senere på dagen. De var kommet med færgen, så lidt sker her da. På havnen er der et rudimentært toilet, ellers er der ingen faciliteter af nogen art på øen.

Store dele af Nekselø er totalfredet. Det skyldes hovedsageligt den af biologer så forkælede klokkefrø, som lever i en flok små moser på øen. Det betyder at øen er ualmindelig smuk i al sin naturlighed.

Jo, der var da andre både, men de var lokale, og jeg så dem ikke i mørket, da jeg ankom. Helge ligger alene på gæstebroen. Hvis der ikke er turister og sejlere her midt i juli, hvornår så?

Nekselø har noget så besyndeligt som en kirke fra 1931. Her bor ikke mange mennesker, men mon ikke kirken er lige så velbesøgt som de københavnske?

En af mange moser med klokkefrøer.

Ruten gik forbi en af de mange moser med klokkefrøer. Her skulle man kunne høre de yndigste kvæk. Jeg stod stille i ti minutter i håbet om at høre bare et lille kvæk, men intet blev det til.

Nekselø har høje skrænter mod øst, og der er god udsigt.

På en skrænt hang denne rovfugl i den opadgående luftstrøm.

Øens vartegn. De fredede og forblæste fyrretræer. Hvorfor hedder de mon sådan?

Flere søer med klokkefrøer. Køerne der kan ses til venstre i billedet er ansat til at afgræsse brederne. Det skulle være godt for klokkefrøerne.

Jeg havde tænkt mig at tilbringe hele dagen på øen. Men da jeg klokken 12 havde gået begge de afmærkede ruter og læst den folder om øen, som var på havnen, besluttede jeg mig for at sejle tidligt (kl. 13).

Men øen er bestemt et besøg værd. Det er bare ikke et sted, man bør opholde sig længere end den halve dag, der er gåture til. Med mindre man interesserer sig for klokkefrøer naturligvis ...

Jeg havde ikke nogen fast plan for, hvor dagens tur skulle gå hen. Men da jeg jo er på vej hjem, måtte første waypoint være Sjællands Odde. Da jeg havde rundet den og det stadig var tidligt på eftermiddagen, besluttede jeg mig for at sejle hen over hele Hesselø bugt til Gilleleje. Det blev en lang tur for spiler hele vejen. Vinden var svag, men med spileren lykkedes det at holde en fart på ca. 5 knob i gennensnit. Jeg fik rigget selvstyreren til at sejle med spileren. Så efter at have styret selv et par timer, overtog selvstyren og styrede resten af vejen. Så kunne jeg koncentrere mig om at trimme. Jeg slap heller ikke for at bomme en enkelt gang.

Når solen går ned i en sæk ... Jo, jeg vågnede op til regn!

Aftenhimmelen var ufattelig smuk. Smukkere end dette billede kan gengive.

Klokken 2330 anløb jeg Gilleleje havn. Her lå bådene i fem lag, og det tog mig en halv time at komme ned i bunden og finde et sted at ligge.