L23 Klassemesterskab 2015 i Nivå

Fra tid til anden er der også tid til en lille øl i det ellers meget elitære felt ...

Efter sidste års DM og 'Slaget i Køge bugt' var jeg igen blevet inviteret til at gaste på L23'eren Do-Do til årets klassemesterskab. Forskellen på et klassemesterskab og et DM er, at Dansk Sejlunion (DS) har nogle krav til et klassemesterskab, som skal opfyldes, før de (DS) vil anerkende det som et officelt danmarksmesterskab. I denne sammenhæng er det vigtigste krav minimum 15 startende både, noget som vi lige akkurat nåede sidste år. I år var kun 10 både samlet i Nivå.

Måske kan vi igen blive 15 både til næste år. I skrivende stund ser der ud til at være stor interesse for næste års mesterskab i Kerteminde. Men under alle omstændigheder er sporten helt generelt i krise. Men ligesom i 'Slaget i Køge bugt' tidligere på året, så var der i Nivå masser af tætte dyster.

Nuvel, først skulle vi lige til Nivå. Min DM-skipper og jeg fulgtes i hver sin båd til Nivå. Helge havde jeg taget med for at bruge den som campingvogn i Nivå.

Smukke Do-Do på Sundet.

Der var fin vind på Sundet. Den dag ...

Under transportsejladsen passerede jeg 1500 sømil i Helge. De første 355 er fra den tidligere ejer.

Turen til Nivå gik helt problemfrit. Da vi kom frem, fandt vi hurtigt de andre L23'ere i havnen, spiste aftensmad og gjorde klar til strabadserne dagen efter.

Vel ude på banen fik vi afviklet tre sejladser den første dag. Dagen efter kun en enkelt sejlads, der blev afblæst efter andet opkryds. På trediedagen fik vi igen kun afviklet en enkelt sejlads, som endda blev afblæst efter den første løber. Alt sammen på grund af svag vind. Vi fik altså ikke sejlet de i alt seks timer, som kræves for et officielt DM. Nuvel, vi var alligevel ikke nok både i år

Feltets flotteste båd, D82 Dream Machine.

I stedet lå vi længe og ventede på vinden. Med tiden blev der smidt enkelte ankre ud, og resten af bådene lagde sig som perler på en snor efter ankerliggerne.

En kæde formeres.

Her ligger IF-feltet på linje.

En enkelt frafalden L23 lader sig trække ind efter IF'erne.

På trods af de svage vindforhold fik vi sejlet en del. Og personligt fik jeg lært meget, da jeg aldrig har sejlet kap i så løjt vejr først. Resultatmæssigt blev det til en tredieplads, hvilket vi ikke bør være kede af, for de to både foran os sejlede godt, og også nummer fire, D15 Tria, gav os flere problemer, end resultattavlen antyder. Faktisk var det mest Tria vi lå og kæmpede med sejlads for sejlads. Det er sådan noget, der gør klassebådsløb spændende. Identiske både, og uanset hvor man ligger i feltet, har man et par stykker omkring sig, man kæmper med. Hermed en opfordring til andre klassebådsejere til at stille op. Det er SÅ meget mere spændende end en sædvanlig onsdagssejlads, hvor man venter på resultaterne.

Om aftenen blev der festet til den store guldmedalje. Jeg havde dog fået besøg af matrosen og skibsrederen, så jeg gik tidligt i seng for at kunne sejle Helge hjem allerede søndag morgen.

Hjemturen. Også i svag vind fra øst.

Se også turen på Keep Sailing her og L23-klubbens officielle referat her.