Kr. Himmelfart på Øresund

Efter et koldt forår bød Kr. Himmelfartsferien endelig på sommervejr. Flakfortet var på selve Kr. Himmelfartsdag velbesøgt og flere steder lå folk i lag.

Matrosen fandt en kollega på Flakfortet, som satte pris på iPad'en. Mest legede de dog på land.

Efter en dag på Flakfortet, spiste vi aftensmad og sejlede mod Bäckviken på Hven.

Så er der pasta!

Efter en dag på Flakfortet var batteriet faretruende dødt. Voltmeteret viste så lavt som 8,1 V. Det undrer mig, for jeg ved af erfaring, at jeg normalt kan holde 1½ døgn uden opladning med køleboksen i gang og alting. Måske er forbrugsbatteriet ved at være færdigt? Jeg har nok kommet til at dybdeaflade det nogle gange i de par år, jeg har brugt det. Læg gerne en kommentar herunder, hvis du har et input.

For at kunne bjærge genuaen hurtige og uden at gå på fordækket har jeg eksperimenteret med et nedhal til forsejlet. I denne mini-ferie var forsejlet udelukkende genuaen. Jeg har monteret en blok ved halsbarmen og en blok ved en scepterfod og så ledes nedhalet ellers tilbage til et barberhalsfrølår.

jeg sejler oftest med fortøjninger klar på dækket, når jeg sejler alene. Det er måske ikke helt kosher, men praktisk og sikkert.

Jeg foretrækker helt overordnet at have alting liggende i BB side, så jeg kan gå i SB side og lægge til med SB mod kajen, hvis jeg skal ligge langskibs. Spilerstagen ligger i BB, så der skal forsejlet også ligge, når jeg kommer i havn. Når jeg anduver en havn, sætter jeg derfor genuaen hårdt til BB (SB halse), hvorefter jeg bakker den, så den kommer ind over dækket. Lige når det sker, bjærger jeg den ved at lade faldet gå og trække den ned med nedhalet. Med smurte slæder kan jeg også få storsejlet ned meget hurtigt.

Når man har tilbragt en hel dag i læ på Flakfortet i 20 - 25 grades varme, så er det svært at forestille sig, at det er koldt på bidevind på Sundet om natten. Men det er det! Vandet er ca. 7 grader stadig, og båden bliver hurtigt kold. Så vidt jeg ved, kan man ikke bruge Helges potente elektriske varmeblæser på Flakfortet, og det var medvirkende til, at vi sejlede til Hven.

Bäckviken på Hven, som er min yndlingshavn på øen, lå stik mod vinden fra Flakfortet, så der skulle krydses noget. En svag medstrøm gjorde dog krydsbenene pænere. Kort før øen løjede vinden kraftigt, og jeg måtte starte motoren for at komme det sidste stykke ind.

Bäckviken er som altid hyggelig. Og så føler jeg mig ærlig talt meget velkommen, når prisen kun er 100 SEK for 'ett dygn'.

Efter sigende en god vegetarrestaurant og et godt kafferisteri. Desværre har de lukket om fredagen, og selv om jeg har været her en del gange, har jeg kun været her på fredage.

Fra Hvens butik. Måske er denne her god at have i lommen, hvis man skal besøge restauranten ovenfor?

Hven har et mylder af caféer, isboder, gallerier og kunsthåndværksboder. Alt sammen selvfølgelig på grund af den 'endagsturisme', der kendetegner øen i sæsonen. Det er dog de færreste, der er så åbenlyst turistede som denne bod lige ved Tycho Brahe-museet (Frem til 2004 øens kirke).

Der skulle krydses for at komme til Flakfortet. Senere på dagen var vinden vendt, så det blev igen kryds til Hven. Jeg kan godt lide kryds, så det er helt o.k.

Siden sidste opdatering har jeg fået sejlet et par gange. Her vikarierer Helge som skolebåd i Lynettens sejlerskole.