Barsebäckhamn og Tiller Tamer

Barsebäck har andet og mere at byde på, end et gammelt atomkraftværk. Værket tjener dog som glimrende landkending hele vejen fra København. Barsebäckhamn ligger kun tre timer væk fra Christianshavn, og er den nærmeste havn i fastlandssverige til København.

Tydelig landkending fra København

På grund af den uovertrufne landkending gav jeg mig tid til at gennemteste min Tiller-Tamer. Hvis den har et dansk navn, så lad mig det vide i kommentarsporet. Den er ikke, som man måske skulle tro, fattigmands selvstyrer, men snarere fattigmands vindror. Helt holde kursen, kan den ikke, for den trækker mere til luv i pustene. Kursen den holder afhænger altså også en smule af vindstyrken, som er en variabel. Men trimmer man den godt, så kan den holde kursen nogenlunde fem minutter ad gangen. Selv når jeg sidder ved roret, har jeg den slået til, for den tager det meste af trykket, så man kun selv behøver at finjustere ind imellem. Her er en Youtube-demonstration af en amerikansk sejler.

Tiller-Tamer'en ses her på et billede taget af D217's tidligere far

Trimmulighederne for Tiller-Tamer'en er 'luv interval' og 'læ interval'. Luv interval bør være mindst i en perfekt afbalanceret båd, som er en smule luvgerrig. Min erfaring er, at roret ikke skal låses, men have en mulighed for at gire. Det giver samtidig rorsmanden mulighed for at styre inden for intervallet.

Sejlturen til Barsebäck forløb udramatisk med passage af Flakfortet ret præcist på halvejen. Jeg synes selv, at vores anløbning af Barsebäckhamn var ganske vellykket. At ejeren på nabobåden diskret placerede en ekstra fender mod os, så snart vi lå stille, vidner om, at han ikke delte min opfattelse.

Naboen havde fendret godt af mod det 23-fods monster der lå ved siden af ham

Barsebäckhamn har, hvad mange danske havne mangler, nemlig en lækker restaurant. Her blev der ikke serevet stjerneskud, men lækre lokale retter. Lidt høje priser, men fuldt ud rimelige.

Af uforklarlige årsager, sank isterningerne til bunds ...

Havnen er velbesøgt, og blev anløbet hele aftenen. En enkelt vendte om, efter at have taget en runde. Til de af mine læsere, der sejler mindre både, er her et lille fif: I den nordlige del af havnen er der et sted, aller bagerst, hvor der er langt mellem pælene. Der kan en lille båd (under 2,5 meter i bredden) klemme sig ind mellem de større.

Svenskere er flinke til at tage mod danske kroner. En til en, forståes. Skibskassen bør snarest fyldes op med en nødration af 'svenska kronor'.

Hjemturen forløb uden dramatik. Med mindre man var den hornfisk, styrmanden indfangede. Matrosen fandt det igen spændende med en levende, og kort efter død, fisk i cockpittet. Hun åd det meste af den store hornfisk, da vi kom hjem.