|
S/Y Helge anløber Flakfortet.
|
Efter nogle fridage med kraftigt blæsevejr, bevægede vi os i dag i godt vejr mod Flakfortet. Flakfortet åbner officielt først om en uges tid, men ligesom
samme tid sidste år, så var der igen opkrævning her en uge før. Jeg havde på forhånd bestemt mig for, at jeg gerne ville have et årskort i år, selv om det er lidt dyrt. Det var desværre endnu dyrere end sidste år, fordi de i år har bekostet en udbygning af perimetersikringen, som beskrevet
her. Som det ses på billedet øverst, er de nu blevet færdige.
Der var i dag en del andre både på 'Flakken' som det hedder blandt kendere. Omkring ti andre havde fundet vejen derud.
|
Matrosen og en matros fra Det Gode Skib Pi. |
Kort før os, var skipper og besætning fra Det Gode Skib Pi, en Maxi 77 fra Lynetten, anløbet.
|
Matrosen inspicerer 'Pi'. |
|
Lige bag 'Pi' havde vi lagt 'Helge'. |
|
Årskort til Flakfortet. |
For den nette sum af 1000 gode danske kroner kan vi nu anløbe Flakfortet resten af året. Så nu er jeg endelig sluppet af med den dårlige samvittighed over at have ligget her to gange gratis i år.
|
Matrosen gad egentlig ikke sejle i dag. Men Flakfortet, det er jo noget andet ... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.