Solotur på Sundet og med familien på Trekroner

Første dag på Trekroner i år.

Vejrudsigten havde lovet høj sol og god vind (5 - 8 m/s) fra vest. Matrosen og Rederen var taget med venner i Tivoli, så jeg havde fire timer at tilbringe alene på havet. Strømmen var svag fra en nordlig retning, så jeg valgte at sejle først mod nord (Hven) og så vende om. Med strømmens hjælp, burde jeg komme i god tid hjem. Desværre løjede vinden på hjemturen, så jeg måtte skifte til genua.

Et øjebliksbillede fra dagens sejlads udvalgt med vanlig tilfældighed.

Jeg nåede ikke Hven, men en times sejlads mere, ville have bragt mig sikkert til Bäckviken.

På udturen sejlede jeg længe om kap med en større sejlbåd, som dog ikke kunne hænge på. Jeg tror, den havde for lidt slæk på skøderne til vinden og for meget sejlføring.

Flere store skibe bruger Øresund som parkeringsplads.

Jeg kom tæt nok på Hven til at styre efter dens kirketårn på Uranienborg, inden jeg skulle vende om.

Dagens frokost.

Da jeg havde vendt om, skulle der lidt mere slæk på skøderne. Og så var det tid til frokost. Solosejlere uden selvstyrer har ikke meget tid til madlavning. Derfor må man lade sig nøje med, hvad der forefindes i køleboksen og kabyskisten.

På vej tilbage sejlede jeg forbi Middelgrundsfortet. Her sker stadig ikke en dyt. Hvad vil spejderne mon med deres hundedyre ø, som de har fået gratis?

Efter endt ego-tur hentede jeg matrosen og rederen på broen på Lynetten. Som så mange gange (otte) sidste år sejlede vi til Trekroner.

Trekroner var som næsten altid helt forladt. Caféen var dog åben, hvor ekspedienten kunne fortælle, at Canal Tours-bådene ikke var ankommet fra 1. maj som lovet. Derfor har de næsten ikke nogen kunder nu.

Trekroner. Bestemt et besøg værd. Anløb er gratis, men der er ingen faciliteter og overnatning er ikke tilladt.

Siden sidst har vi haft besøg af en erfaren L23-sejler, som har hjulpet med rigspændingen og tips til vedligehold af båden.