Sommertogt 2015, 11. etape: Troense - Lyø

STORMY II. Tåsinges bedste turistattraktion.

Kort efter ankomsten begav vi os mod Valdemar Slot, der indeholder lidt af hvert. Vi kom dog udelukkende for at se Museum for lystsejlads og i særdeleshed Billesbølles båd STORMY II. Derfor fik vi lov at komme ind for kun 30 kroner hver mod de sædvanlige 90 kroner.

Valdemar Slot.

Som så mange andre langturssejlere har Billesbølle forstærket sine vinduer.

Cockpittet er ca. en kvadratmeter stort.. Hvor mange timer han han mon ikke siddet der?

Efter at have set STORMY II føltes Helge straks som en luksuriøs færge.

På turen fra Valdemar Slot kom vi forbi et stort træ.

Som det måske fremgår, så er Troense en ret pussenusset by.

Selve Troense havn var en rigtig god oplevelse. Havnen havde en rigtig havnefoged med kasket og alting, og som tog imod morgenbrødsbestillinger. Troense Bådelaug har i sæsonen åbnet sit klubhus for gæstesejlere, så man her kan hygge sig og lave mad. Det er meget i stil med S/K Lynettens klubhus Vestre Søhus. Dog var der i Tronese ikke rygning påbudt. Legeplads var der ingen af, men ærlig talt har jeg allerede nu tilbragt mere tid på legepladser, end jeg havde forventet i min samlede ferie.

Om selve sejlturen fra Troense til Lyø kan berettes en del. Sidste gang jeg sejlede gennem Svendborg Sund var der også stærk modstrøm og svag modvind. Men dengang var det i Junker 22'eren Tusindfryd af Faaborg. Mine flittigste læsere vil vide, at en Junker 22 ikke er den bedste sejler. Jeg var derfor stålsat i, at denne gang skulle det lykkes at komme igennem for sejl. Det lykkedes, men det kostede mine solbriller (det gjorde det også sidste gang. Der må ligge et tykt lag af dem på bunden). Også en defekt mobiltelefon kostede det mig, og derfor har jeg ikke billeder fra starten af turen. Men vi mødte bl.a. MS Helge. Billeder heraf kan ses her.

Der skulle krydses en del for at komme igennem.

Der var fyldt mede både i det sydfynske i dag. Faktisk har jeg aldrig i min 16 måneder lange sejlerkarriere set så mange både. Kun to andre både, en af dem en moderne trimeran fra Corsair, forsøge at krydse gennem sundet. Men efter at den havde overhalet os i overlegen stil på halv vind, opgav den at forcere sundet på kryds i modstrøm. Jeg ved ikke, om flerskrovsbåde krydser dårligt ... Den anden 'krydser' var en mærkeligt båd med sejlmærke "ÆBC", hvor hverken besætning eller bådtype var skabt til formålet. Men de forsøgte, og til sidst fik de stillet sejlene rigtigt! Hvis I læser med her, ÆBC, så vil jeg sige "Godt gået!".

I det hele taget undrede jeg mig dagen igennem over, at ingen af de snesevis af både vi så krydsede gennem sundet, og ingen af dem sejlede for spiler den anden vej. Vinden var plat læns den ene vej og midt imod den anden. Måske gider folk bare ikke sejle for sejl mere. Som det blandt andet kan ses her, så slap vi for kryds op ad dagen. Og faktisk kan jeg bedre lide at sejle alt imellem plat læns og kryds, for det er her, man skal have mest føling, når man stiller sine sejl.

Da det ikke længere var kryds, vi sejlede på, kom folk frit frem med op til to sejl. Her er den en stor tysk et eller andet, der er ved at blive indhentet. Han må tænke "Hvorfor sker det her?".

Det sker, fordi du har trimmet dine sejl til bidevind, men vi sejler foran for tværs!

Her er den en OR. Jeg ved ikke, hvad det er for en, men den minder mest af alt om en Albin Ballad. Vi lå længe og kæmpede med den, men endte med at trække det længste strå.

Stadig OR. Endelig fik vi den definitivt bag os. Kort efter løjede vinden, og det kunne den ikke lide ... Vores fart blev nedsat, OR'eren gik helt i stå. Den må være underrigget. Eller også skulle den bare have en genua.

Vinden havde løjet, men heldigvis også drejet sig til halv vind (relativt), så nu kunne vi få skæringsspileren op. Så gik det igen derudaf.

Vi havde fornøjelsen af at følges det sidste stykke til Lyø med en flot L23, D325 Maja af Nivå.

Rorsmanden må bruge to hænder for at holde båden under hård skæring med spileren ...

Nå, men tilbage til det med at sejle for sejl. Dagen i dag var en stor succes sejladsmæssigt. Fordi vi sjældent ser ret mange på havet, var det sjovt at sejle lidt mod andre. Men hvor man på cykelstien udemærket ved, at man kører om kap mod de andre og omvendt, så lader det til, at sejlere på havet har mere øje for komforten. Folk prioriterer sejlegenskaber under komfort ...