|
Hus på Omø. |
Omø var noget mere 'turistet' end for eksempel Femø. På Femø bydes man velkommen af en havnefoged med hvidt skæg, stor mave, blå overalls og godt humør. På Omø af en automat. Behøver jeg nævne, hvad jeg foretrækker?
Nuvel, det er nu mest havnen på Omø, der er præget af en 'Lakolk'-stemning. Bevæger man sig blot en kilometer ad landevejen ind til byen, oplever man den hyggeligste lille landsby. Velholdt og pussenusset på den autentiske måde, hvor man stadig kan se Amanda i halfemserne gå og passe haven omkring sin gård.
|
I baggrunden Amandas gård. Vi så hende gå og luge. |
Aftensmaden indtog vi i 'Loen'. Her fik matrosen en gratis is, fordi bestyrerinden blev så rørt over, at matrosen havde plukket blomster til hende. Maden var god, og vi havde selskab af to sejlere fra Skælskør, som kendte øen godt. De kunne berette, at fra gammel tid var der et stort skisma på øen mellem bønder, som boede midt på øen, og fiskere, som boede ved havnen. I dag er skillelinjen samme sted mellem den turistede havn og den autentiske landsby. På det sydlige af øen er et stort sommerhusområde, som vi ikke besøgte.
|
Traktorerne er, som jorden på øen, ikke alt for store. |
|
På vejen til 'Loen' så vi denne fugle. Heldigvis havde jeg min moiltelefon med til at dokumentere øjeblikket. Mine ornitologiske evner rækker ikke til at bestemme fuglens art. Det overlader jeg til læserne at kommentere herunder. |
Måske er Omø en gennemsnits småø ... i hvert fald har vi ikke noget dårligt at sige om den, men stadig vil vi nok ikke lægge vejen forbi foreløbig.
Åh, mens jeg husker det ... Til de af mine læsere som planlægger en tur til udkanten vil jeg sige: Husk kontanter!
Om sejlturen til Lundeborg på Fyn er der ikke andet at bemærke, end at vinden var meget svag.
Vi forsøgte os med spileren, men vinden kunne ikke fylde den ud, så vi måtte starte motoren endnu en gang. Faktisk har vi måttet sejle lidt for meget for motor på denne tur, simpelthen fordi vinden på flere stræk har været ikke eksisterende.
|
Over Store Bælt for motor.. |
En rovfugl :)
SvarSlet