April 2017, træning i blæsevejr

Selv om april var meget blæsende, lykkedes det at træne spilersejlads nogle gange.

Genuaen har ligger trygt i sin kistebænke hele april måned. Det har overvejende været koldt og blæsende. Det har givet mig muligheden for at træne hårdtvejrssejlads med hvad det indebærer af rebesystemer, stress og planlægning. Overvejende er det gået godt, men en enkelt gang mistede jeg i et kraftigt pust kontrollen over båden og fik fyldt cockpittet med vand. Jeg opdaterede tidligere på sæsonen mit rebesystem, men jeg må føre det tilbage til det oprindelige, så jeg bedre kan rebe, når det virkelig rusker. Det nye system har for meget, der kan gå i kludder.

På trods af vejret, er det blevet til mange gode sømil i april. Det mærkelige spor langs Amager skyldes, at jeg lå og sejlede mod en større båd, som kun havde et sejl oppe. Der har ikke været mange både på vandet i april, så det gælder om at finde nogen at trimme mod, når man får chancen.

Årets første spilertur. Som det måske fremgår, var der et syndigt rod i cockpittet. Det skyldtes både, at jeg var lidt ude af træning, men også at flere ting ikke rigtigt fungerede.

1) Søgelænderet gør alting mere besværligt, så det måtte af

2) Frølårene til mine nye barberhal ville ikke bide. Frølårene fejler ingenting, så på med andre barberhal

3) Frølårene til spilerskøde/gaj var for små, så jeg ikke kunne låse dem med en hånd: Nyt, nyt, nyt 

Nye frølår monteret. De gamle fejler intet, de er bare lige på den lille side. Jeg lader de gamle sidde, til jeg skal lukke en større samling huller næste gang. Systemet er nu testet og virker fint, dvs., jeg kan betjene dem med én hånd. Jeg har drejet dem lidt, så de sidder vinkelret i forhold til udgangen på hvert spil.

Efter flere ugers venten blev det endelig tid til spilersejlads. Her tester jeg skæring med skæringsspileren. Ja ja, stadig lidt spaghetti i cockpittet

Jeg har længe haft lyst til at teste, hvor tæt man kan gå til vinden med skæringsspileren. Det viser sig, at man kan gå til ca. halv vind absolut. Det ligner foran for tværs, men et studie af mine GPS-spor, hvor jeg sejler skiftevis på den ene, skiftevis på den anden halse afslører, at jeg sejler parallelt med sporet fra før bomning.

For overhovedet at kunne håndtere spileren alene er jeg nødt til at have en form for selvstyrer/vindror. Det er noget, jeg har eksperimenteret med, siden vi købte båden for lidt over tre år siden. Dette justerbare elastiksystem er det bedste, jeg hidtil har testet. Det tager lige lidt tid at justere, men så kan båden ellers sejle derudaf. En kold tur rundt om Hven blev lidt bedre af, at jeg kunne sidde i kahytten og varme mig en times tid. Man har fint udsyn gennem vinduerne i kahytten og en tablet med Navionics fungerer som kortplotter.

Som noget nyt, kan Matrosen nu også styre. Hun kan holde en kurs, hvis hun har noget landkending at sigte mod.