|
Udspring fra klipperne. |
Åstol der kun kan underholde en familie i en enkelt dag blev forladt. Men forude ventede hård modvind, så vi valgte at gå gennem Marstrand og tage nogle sømil på loggen indenskærs. I Marstrand tankede vi på Koën, inden turen gik videre for motor til Öckerö, en tur på kun 15 sømil. Men de næste par dage skulle der komme bedre vind.
|
Jeg havde vist tidligere lovet, at I skulle slippe for flere Carlsten-billeder. Her er vi på vej gennem en smuk smal passage væk fra Marstrand. Vi identificerede flere steder på ruten, hvor man ville kunne gå ind til klipperne. |
|
Öckerö. |
|
Öckerö havn er jævnt kedelig og ikke særlig velbesøgt. Men øen er dejlig. Her har vi forladt badestedet, hvor man kunne springe fra klipper, for at gå en kilometer på klipperne tilbage til havnen. |
|
Så er vi næsten tilbage ved havnen. |
|
Öckerö blev kun valgt for sin beliggende i forhold til hjemturen og fordi, vi ikke kunne blive længere ude på grund af vinden. Men vi manglede hver især én ting, 1) at springe fra klipper i vandet 2) Spise rejer og krabber og drikke hvidvin på klipperne 3) Købe ind i Systembolaget. Alle tre ting lykkedes på Öckerö. |
Havnen var som nævnt ret kedelig, i hvert fald ved første øjekast, og også til "husbilar" og gav på den måde en lidt trailer part-stemning. Men der var god plads hele aftenen. og natten med. Øen kan med fordel anløbes efter et langt transport-stræk, og der er gode provianteringsmuligheder tæt på havnen.
Øen vokser på en efter lidt tid. Dette i modsætning til Åstol, som man bliver mere og mere træt af. Går man lidt rundt, finder man en lækker delikatesseforretning på havnen, Aleks Bakeri, Systembolag ved havnen, klipper man kan springe ud fra og skøn natur.
Lige ved siden af Gästhamnen, hvor vi lå, var en stor hyggelig marina. Her var halvdelen af pladserne tomme. Men på grund af det svenske system for gæstehavne må man ikke ligge i deres hyggelige havn. I stedet har fiskerihavnen ved siden af lagt nogle broer ud, man kan ligge ved. Hvorfor er det smart?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.