Sommertogt 2018, Epilog

Samlet vurdering

Togtet til Bohuslän har været vores suverænt bedste hidtil. Fantastisk smukke landskaber, klipper og udforskning af øde øer og svenskeridyl har gjort turen uforglemmelig. Vi anbefaler varmt turen til alle danske sejlere. Motorbåde er måske mere egnede end sejlbåde, for det handler meget om at komme så tæt ind til klipperne som muligt. Og når man først er deroppe, sejler man meget for motor i sin sejlbåd alligevel.

Vi havde ingen overliggerdage på turen. Vi bryder os generelt ikke om at ligge stille. Men selv i dårligt vejr er man oftest godt beskyttet, når man sejler indenskærs godt i læ for Skageraks bølger.

Som i Danmark er det selvfølgelig betydelig lettere at finde plads med en lille sejlbåd end med en stor. Men en mindre motorbåd er måske det bedste. Der er gode tankningsmuligheder langs "E6:an".

Gästhamn eller røde og grønne skilte?
Nord for Varberg observerede jeg oftest det svenske gæstehavnssystem, som går ud på, at enhver plads i enhver havn enten er en fast plads eller en gæsteplads. Mange havne har kun faste pladser, og anløb er derfor ikke tilladt. Andre havne har indrettet særlige sektioner af havnen til gæster. For eksempel var der på Öckerö en hyggelig havn med ægte sejlermiljø. Der måtte vi ikke ligge. Vi måtte ligge lidt derfra ved en dertil indrettet bro til gæster. Selvfølgelig sker der lidt mere på gæstebroerne, for alle andre er jo også gæstesejlere. Men ærlig talt, så kan jeg bedre lide muligheden for at møde og falde i snak med nogle af de lokale, når jeg sejler.

Ser man dette skilt ved en havn, kan man sejle ind.

I Danmark (og mange svenske havne tæt på Danmark plus Långedrag) er enhver plads i princippet en gæsteplads, når den faste ejer ikke bruger den. Så bruger man røde og grønne skilte. Et grønt skilt betyder, at ejeren er bortrejst, og pladsen kan anvendes. Smart. I princippet. Virkeligheden er, at både sejler hvileløst rundt i jagten på en grøn plads, mens de røde forbliver røde og tomme natten over. Skal man respektere en rød plads, når de fleste røde pladser reelt ikke bliver taget af den faste ejer inden næste dag? Det er lidt som at køre langsomt forbi vejarbejde for at tage hensyn til vejarbejdere, der tydeligvis ikke er på arbejde.

Det danske system er selvfølgelig i princippet det bedste og det smarteste. Men så længe der ikke er en bedre incitamentstruktur, så fungerer det jo ikke. Enhver tom plads er ledig. Spørgsmålet er kun, hvor længe den er ledig. 'Optaget' giver jo ikke mening, når pladsen ikke er i brug.

Hvis man end ikke vil tage stilling til, hvornår man skal bruge sin plads, så synes jeg ikke, man har krav på at holde den optaget. Hvor slemt er det også at komme hjem og se, at der ligger en på ens plads? Det er lige sket for os, så vi parkerede et andet sted og vente vores eget skilt til rød. Når gæsten har forladt vores plads, lægger vi os der.

Er der pladser at få i de svenske gæstehavne i Bohuslän i juli måned?
Vi var på forhånd blevet advaret om, at Bohuslän er fuldstændig overrendt i juli af nordmænd og svenskere i kæmpe både. Marstrand var den eneste superpopulære havn, vi bare skulle ind til. Men her fandt vi, at der var masser af plads, også om aftenen. Om morgenen hjalp jeg en tysk solosejler i en stor båd med at lægge til. Han sagde, at han var gået over til at sejle om natten og ankomme kl. 10 for at få plads. Marstrand er lige ved starten af Skærgården, og han sagde om pladserne længere mod nord "It is crazy up there. The further north you sail, the crazier it gets! There are so many boats!" Jeg hørte disse formaninger gentaget flere gange.

Men vores egne erfaringer er, at der var god balance mellem antallet af gæster og havnepladser i alle havnene, vi besøgte. Kun dansker-øen Åstol blev lidt proppet hen ad eftermiddagen. Men den ø kan man med fordel springe over alligevel.

Det er typisk sværere at finde plads i de populære danske havne om sommeren.

Transportsejlads, Motorsejlads, hvad et togt til Bohuslän handler om
Bortset fra seks sømil har vi sejlet samme distance som sidste års togt, hvor vi, på kortere tid, sejlede rundt om Sjælland og Fyn. Men under et togt i Danmark er det mest oplagt at sejle en mellemdistance hver dag. Under et togt til Bohuslän bør man sejle transportsejlads til Skærgården, hvorefter man sejler meget små ture rundt i området. De (ufatteligt mange!) gode steder ligger tæt, så det er unødvendigt at sejle i timevis hver eneste dag.

Et togt i Bohuslän handler om at være der og nyde naturen. Et togt til Bohuslän handler om lang transportsejlads på Kattegat. Et togt  rundt i Danmark har lidt mere daglig balance mellem sejlads og havneliv. Min pointe er, at man sejler ca. lige meget på et Danmarks- og et Bohusläns-togt.

At ligge ved klipper og finde de gode og sikre pladser

Vi, og alle andre nybegyndere, brugte denne guidebog.

Man har som i Danmark brug for en slags Havnelods-bog for at gøre sig klar til anløb af havne, ankerpladser og klipper. Bohuslän er FYLDT med gode steder, hvor man kan ligge til klipperne. Et par hundrede af dem er beskrevet i denne bog, hvorfor præcis de steder selvfølgelig er lidt sværere at finde plads i. Til gengæld ved man præcis, hvad man skal gøre, når man ankommer, og der følger detaljerede kort med over pladserne. Senere på turen blev vi dog så erfarne, at vi turde gå lidt off the beaten track og eksperimentere med at finde vores egne steder. Men bogen var værdifuld for os hele turen.

Om solosejlads i Skærgården
Skærgården er bare ikke velegnet til det, fordi man skal sejle og navigere hele tiden, så der er ikke tid til at nyde det. I øvrigt handler togtet om at nyde naturen, og det gøres bedst sammen med andre. Vi mødte kun en enkelt solosejler på turen.