Sommertogt 2019, hjemturen

Vang - Kåsaberga - Smygehamn - Skåre - Höllviken - Lynetten

Ales Stenar ved Kåsaberga.

De sydsvenske gästhamnar ligger som perler på en snor og byder sig til til den danske sejler på vej hjem fra Bornholm. Men strækket på 25 sømil over Bornholmsgattet skal naturligvis forceres i et stykke.

Bag os på vej ud fra Vang havn så vi et sidste glimt af Hammershus Borgruin. I besøgscenteret gør de en dyd ud af at fortælle, hvor forhadt denne kirkens fæstning var. Herfra udsprang den kirkelige undertrykkelse og den lidet skånsomme inddrivelse af tiende. I morgenlyset ligner den det, den var, en slags Tengilsborg. 

Vi sejlede ud af den hyggelige havn ikke meget efter solopgang. Vejrudsigten havde lovet stabil østenvind på 8 m/s de næste seks timer, så intet ondt skulle kunne ramme os over det ellers frygtede Bornholmsgat. Men allerede efter den første halve time syntes vi at kunne høre en svag rumlen i det fjerne. Var det mon bare sejlet? Eller ankeret i ankerbrønden der slog sig i bølgerne? Så kom regnen. Og lyn og torden som man kun oplevet det på havet.

Her tæller jeg sekunderne mellem lyn og torden. Det kom aldrig nærmere end tre sekunder, altså én kilometer. Men der var masser af det.

Vi ankom til første stop for vores hjemrejse, Kåsaberga, kl. 11 kun en time forsinket. Kåsaberga er det oplagte første stop, når man kommer fra Bornholm, for det er den nærmeste havn på svenskersiden. Yderligere ligger Kåsaberga havn kun 500 meter fra Ales Stenar, som er Nordens største skibsstensætning. Forventeligt måtte denne lille hyggelige havn være propfuld her i højsæsonen.

Nej. Ikke fuld. Ingen andre gæstende både end Helge havde fundet vej. Senere på eftermiddagen kom dog en enkelt dansk båd mere.

Kåsaberga er et virkelig hyggeligt lille sted. Her er fiskerestauranter og et ismejeri foruden selvfølgelig must see-seværdigheden Ales Stenar.

Der var et mylder af andre turister ved Ales Stenar i dagtimerne, så vi tog endnu en tur derop om aftenen. Det er stadig meget omdiskuteret, hvem der har bygget monumentet og hvorfor. Jeg henviser til læseren til at søge litteratur om emnet på egen hånd.

Som et kuriosum har Kåsaberga en strand, der består af de pureste smutsten, så jeg kom derfra med ondt i skulderen af at slå smut. Her har matrosen lavet en blomst af de flade sten.

Vi stod igen tidligt op for at begive os til næste stop, Smygehamn, der ligger på spidsen af den næste pynt. Smygehamn er Sveriges sydligste punkt, så man kommer lige forbi, hvorfor det ligger godt på ruten til et stop.

Sidste billede af Ales Stenar i denne omgang. Monumentet kan anes på toppen her, og har siden vikingetiden været brugt som sømærke. Grundet sandfygning er pynten blevet 1 1/2 meter højere med tiden, hvorfor nu kun halvdelen af stenene stikker op.

I første omgang havde vi tænkt os kun at sejle til Smygehamn, men det blev kun til frokost og is i denne omgang.

Vinden var løjet siden turen over Bornholmsgattet, så vi fik en stille nat i Kåsaberga, der ellers ikke er særlig godt beskyttet mod østlige vinde.

Vinden var plat, og da den blev for svag, beordrede rederen en spiler op. Den sejlede vi så med et stykke tid, til det løjede så meget, at det var meningsløst.

Solen kom frem, og det blev varmt, så vi valgte at tage et formiddagsstop med bad på åbent hav.

Matrosen havde længe ønsket sig at svinge sig rundt i spilerfaldet og ud over båden. Det blev gentaget utallige gange, inden vi kunne komme videre. Jeg forsøgte mig også selv nogle gange, men båden krængede voldsomt, fordi dens kølvægt er for lille. Ja, det er bådens størrelse, den er gal med. Bådens.

Vel fremme i Smygehamn ved Sveriges sydligste punkt. 

Smygehamn var hyggelig med små spisesteder. Vi spiste frokost og ledte forgæves efter statuen af Uma Thurmans mormor, der efter sigende skulle pryde dette punkt. Yngste besætningsmedlem insisterede dog på, at vi skulle sejle videre, fordi der var en kraftig lugt af bundvending i havnen. Hermed advaret. Men Smygehamn ligger perfekt på ruten, havnen er godt beskyttet, der er masser af ledige pladser og OK spisesteder, så vi anbefaler det som et stop på ruten med eller uden overnatning. Der er også en ruin af en stenovn og et fyrtårn, man kan besøge, hvad vi dog ikke nåede.

Vi sejlede straks videre til Skåre, som vi anløb efter endnu et badestop på åbent hav. Der var nu havblik, så sidste stræk blev tilbagelagt udelukkende for motor.

Endnu en gästhamn med god plads. Her lå kun én anden gæst foruden os - et dansk par på vej til Bornholm.

Skåre havn er en havn i forfald. Der er to havnebassiner, et mindre indre og et større ydre. De fleste af pladserne i det ydre kan på grund af sandflytning ikke bruges, så de pladser er markeret med advarsler. Der er ingen grund til at holde pladserne frie for sand. Her kommer jo ikke nogen alligevel. Der er i hvert fald masser af plads til de få både, der faktisk kommer i højsæsonen. Måske en dag der kan komme så mange som tre både på samme dag?

På trods af at gæstesejlere synes at have fravalgt denne havn, forsøger de lokale at holde en vis standard. Der er en hyggelig sejlerstue, toilet og bad er af standard og rengøringsniveau over middel, og der er en lille biks bemandet af lokale, som sælger is, selv om det på ingen måde kan svare sig til de få turister, der finder vej hertil. Havneguiden har ikke helt fulgt med forfaldet. Der er ikke, som oplyst, røgeri, café og butik på havnen.

Men hvad sker der så i Skåre havn? et opslag fra de svenske toldmyndigheder gav en del af svaret. Her var en opfordring til at anmelde smugleri. Jeg fik desværre ikke taget et billede, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der selvfølgelig er en grund til, at skiltet hang der. En forfalden og delvis forladt havn med motor- og fiskerbåde som ligger tæt på Polen? Hvad der smugles hertil eller fra, ved jeg ikke.

Falsterbo kanal.

Skåre havn var sidste havn inden Falsterbo kanal. Måske er det derfor, den er så forladt? Kanalen er i hvert fald et mere oplagt sted at gøre holdt, hvis man alligevel skal der igennem. Og sejler man udenom Falsterbo/Skanör, kommer man ikke forbi Skåre.

Broen over kanalen ligger i kanalens nordlige ende, hvor også havnen Höllviken ligger. I selve kanalen er der masser af muligheder for at lægge til. Dog kan man ikke gå i land fra pladserne. Snarere ligger man langskibs på nogle bitte små betonøer med brædder på. Det er altså mere et supergodt alternativ til ankring end til en havn.

Pr. juli 2019 åbner broen hver hele time mellem 06 og 22, dog ikke kl. 07, 09 og 11. Brovagten kan kontaktes på kanal 11.

Også i Höllviken havn lige ved broen over Falsterbo kanal var der masser af plads.

Vi tog et kort stop i Höllviken for at tanke og for at spise frokost hos Annas bageri 400 meter fra havnen. På vej tilbage så vi havnefogeden patruljere. Det gav om bord anledning til den sædvanlige snak om, hvor længe man kan tillade sig at ligge i en havn uden at betale.

Tankningsanlægget i Höllviken tager KUN imod svenske sedler. Ikke kort af nogen art.

Turen hjem til København gik dels for sejl, dels for motor, og vi havde en behagelig medstrøm det meste af vejen.

Denne sommerfugl holdt et kort hvil på det ikke-satte storsejl, lige inden vi kom frem. Da vi ankom, sluttede feriens gode vejr.